Podcasten "Formet af fortiden"
Podcasten udgives på Spotify, Apple og Youtube hver 14. dag
Noter fra podcastens afsnit (links mv.)
Vil du dele en slægtshistorie?
Jeg er sociolog og samtidig en passioneret slægtsforsker. Udover min egen slægt, har jeg frivilligt forsket i adskillige andres og finder lige så stor spænding ved at høre om skæbner uden for mit eget træ. Det kan jeg ikke være ene om!
Derfor har jeg startet en podcast med præsentationer af slægtshistorier - helt eller delvis belyst gennem slægtsforskning.
Har du forsket i din slægt og fundet en historie om en person eller familie, der fortjener at blive fortalt?
Er du donor- eller adoptivbarn enten med et uafklaret ophav eller en opklaring, der har formet den person, du er i dag?
Er du med i et projekt med slægtsforskning involveret, som du vil fortælle nærmere om?
Sammen kan vi få din historie formidlet med alle de facetter, den fortjener.
Jeg søger:
Dig, der kan afsætte en time til at fortælle en historie fra dit stamtræ.
Dig, der kan formidle historien på en både gribende og faktuel måde.
Jeg kan til gengæld tilbyde en unik lydoptagelse til dig og eftertiden, hvor din historie foreviges. Du bidrager til at udbrede formatet til et større publikum og holde gang i fortsat udgivelse af podcasten. Jeg glæder mig til at komme i gang. Måske kender du i stedet en person, der er oplagt til projektet?
Spred gerne budskabet!