KONSULENT - skal jeg hjælpe jer i gang?

Jeg kan være med på sidelinjen i et projekt for de unge eller holde en workshop for jer som fagpersoner.


For de unge selv - projektleder

I forbindelse med et projekt om slægtsforskning eller livshistorie kan jeg være behjælpelig for en klasse eller gruppe unge til et slægtsprojekt. Jeg tilbyder både hjælp til at søge informationer om slægten, arkivbesøg på vegne af dem samt generel råd og vejledning omkring søgninger og fund. Tid til at sætte alle informationer på plads både i slægtsprogrammet og i bevidstheden - og hjælp til at frembringe de relevante spørgsmål, oplysningerne må have tilvejebragt.


For fagpersoner - workshops

Både for ansatte i forbindelse med udsatte børn og unge (socialrådgivere, støttepersoner, frivillige foreninger, plejefamilier m.m.) samt ansatte med unge generelt (lærere og pædagoger) tilbyder jeg ligeledes at deltage i opstart af et slægtsprojekt, hvor I som fagpersoner sættes ind i slægtsforskning. I bliver rustet til at hjælpe de unge med projektet, både fagligt og mentalt. Der kan være tale om en workshop eller sparring i løbet af projektet med de unge.